Såby projekt

 

Spil & Dans Vestsjælland

Projekt Saabye

 

Om komponist og musikdirektør Julius Saabye - Kalundborg

 

Julius Saabye var Musikdirektør i Kalundborg 1916 til 1936. Han spillede med sit orkester til alle borgerballer i byen i perioden.

Han har komponeret i hvert fald 45 melodier og arrangeret 21 af disse – polkaer – valse – seksture – galop – marcher m.v. – for et orkester bestående af datidens ”gængse” besætning.

Vi ville gerne give nyt liv til disse dansemelodier komponeret og spillet i Kalundborg for ca. 100 år siden og samlede derfor et orkester fra marts til september 2010

Musikken er brugsmusik, beregnet til at blive danset efter – i bedste Strauss-stil. Vi ville genskabe lyden af orkesteret – i dag kan det kun gøres ved at sammenbringe to forskellige spillekulturer:

 

- Folkedansespil med violin, bratsch, cello, fløjte, klarinet og kontrabas

- Brassbandspil med trompet, basun, tuba

 

Det lykkedes at samle 14 spillefolk. Den eneste messingblæser var en ventiltuba, og den gjorde fyldest og gjorde bestemt en forskel og et fint supplemenet til den folkedansemusik, der spilles i dag de fleste steder.

Vi fik vist omverdenen, at der findes personer, her personificeret i Julius Saabye, der har ”gjort noget” for samtiden, noget, der ellers kunne ligge meget længe i arkiverne. Hans melodier er lette, spændstige og iørefaldende - og en oplevelse at få lov at danse til. Vi afholdt et par koncerter på gågaden i Kalundborg.

Orkesteret er på stand-by lige pt, men parat til at blive taget i brug igen, hvis der er behov for det.

 

Gunnar Petersen, Viskinge.

 

Læs mere om Julius Saabye på siden Gamle Spillemænd

I SPIL & DANS Vestsjælland mødes spillefolk og dansere, øvede såvel som uøvede, til samvær om dansk traditionel spillemandsmusik. Du kan deltage med dit instrument, lytte til musikken, danse og få motion.